Book Mette til at holde foredraget:
Sådan skaber vi en skole med mindre skældud
Skældud virker, så hvorfor gøre noget andet?
- Vil børnene mon høre efter, hvad jeg siger, hvis jeg ikke skælder ud?
- Hvad kan jeg mon gøre i stedet for at skælde ud ?
- Og virker det lige så godt?
Det er 4 spørgsmål, som Mette besvarer i dette foredrag til personalegrupper på skoler og til lærerstuderende.
Foredraget består af en teoretisk og en praktisk del
I den teoretiske del præsenteres viden om, hvad der er de biologiske og psykologiske årsager til skældud, og hvorfor skældud har en negativ betydning for relationer og læring.
Her gives også indsigt i, hvad der er de biologiske og psykologiske årsager til, at alternativer til skældud virker og hvorfor både børn, voksne og læringsprocesser har gavn af, at vi sammen skaber en skole med mindre skældud
I den praktiske del af foredraget gives 5 helt konkrete redskaber til at skabe en skolehverdag med mindre skældud.
Om Mette
Mette Thor Jørgensen har i 17 år systematisk undersøgt, hvordan man kan være lærer uden at skælde ud. Hun har undervist på alle klassetrin.
I dag er Mette skolekonsulent, og hun er er medforfatter til bogen Skole uden skældud – hvorfor og hvordan.
I Filmkompagniets film om professionel relationskompetence, kan du se Mette undervise og høre børn fortælle om, hvad det betyder ikke at få skældud. Her er det 2. klasse, og her er det 7. klasse.
Kontakt Mette for at høre mere og fortælle om jeres behov – på info@eduk.dk
“Jeg vil varmt anbefale kolleger rundt i landet at invitere Mette Thor Jørgensen til at holde det oplæg hun holdt for Helsingør Skole i går. Et fantastisk vigtigt budskab leveret med indlevelse, forståelse, humor og anderkendelse. Tak for at være med til at sætte skoleåret i gang på bedste vis”.
Kari Jørgensen, skoleleder Helsingør Skole.
“Mette Thor Jørgensen lavede et virtuelt oplæg for alle lærere og pædagoger på Kildevældsskolen. Det fungerede super godt. Mette formidler den faglige viden, erfaringer og vigtige budskaber med en fantastisk energi og imødekommenhed, der smitter og åbner for modtagelighed. Varm anbefaling”.
Anne Marker, skoleleder
Kildevældsskolen.
“Lærere og pædagoger kom til mig med fantastisk feedback efter dagen om “Veje til mindre skældud” med Mette Thor Jørgensen.
De fik ny viden i rigelige mængder formidlet på bedste vis – og endda online”
Wenche Fogsgaard, skoleleder
Magleblik Skole, Halsnæs.
“Tusind tak for en virkelig god workshop med mange interessante og gode pointer! Og fedt med nogle farverige og spændende slides dertil. Den pointe jeg nok bed mest mærke i (fordi jeg aldrig har tænkt over det før) var, hvordan vi kan “komme til” at skælde ud uden at vi måske har lyst til det. Og at der rent faktisk er nogle grunde til, at vi skælder ud – både biologisk og kulturelt. Det gjorde selve det at skælde ud mere håndgribeligt for mig, for nu er det en udfordring som jeg kan forsøge at overkomme. Jeg er glad for, at der kom konkrete metoder og eksempler, fx tretrinsraketten, som fremadrettet kan hjælpe mig, når jeg mærker lysten til at skælde ud. Derfor gav det også rigtig god mening at tænke over sin kryptonit og trylledrik, for at kende sine egne signaler, begrænsninger og fordele bedre i dette arbejde”
Nanna Sønderby Sørensen, lærerstuderende på VIA University College
“Tak for et meget inspirerende oplæg med godt og relevant indhold. Efterfølgende er der snakket “ved kaffeautomaten” om mindre skældud, og det har helt sikkert allerede haft betydning for den praksis, der er i klasserne”.
René Bang, skoleleder
Vigerslev Allés Skole
Nyt: om proces-certificering
Hvorfor blive en proces-certificeret skole, der arbejder med veje til mindre skældud? Læs mere her.