Ambassadører for Skole uden Skældud

En bog og en bevægelse.

Skole uden Skældud er skrevet af børneforsker og lærer Erik Sigsgaard, børne- og skoleforsker Louise Klinge, og lærer og skolekonsulent Mette Thor Jørgensen. Læs her om forfatterne og samarbejdet.

Og der er er mange flere med på rejsen. Mød ambassadørerne:

Rikke Svendsen Gregersen

Rikke Svendsen Gregersen

At skabe en skole, hvor børns glæde og trivsel kan høres ses og mærkes er en af de drivkræfter, der hver morgen sender Rikke glad på arbejde! 

Rikke har sendt os dette tip til at undgå skældud:

“Jeg opdagede faktisk ikke, at det var et tip, før jeg tilfældigt snakkede med en kollega om det. Jeg kalder det: Space helmet-metodenNår man kommer ind i en klasse med larm og kaos aktiverer man en fiktiv rum-hjelm, som kun lukker én relation ind ad gangen. Øvrige står på standby. Det barn man vil koncentrere sig om kigger man på og forholder sig til. Alt andet larm ignorerer man, henvendelser fra øvrige elever får automatsvar “Øjeblik, jeg snakker lige med x”. Med denne metode er jeg bedre i stand til at være rolig, være nysgerrig, være hjælpsom.”

Rikke Svendsen Gregersen er 46 år, uddannet pædagog og koordinator for Målrettede Inkluderende Læringsmiljøer (MIL) på Signaturskolen i Esbjerg. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden og i vores Facebook-gruppe:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At skabe processer og forløb, som er med til at skabe trivsel og udvikling. At se børn lykkedes med noget, de måske i noget tid har haft virkelig svært ved, er en kæmpe drivkraft for mig. Og at være med til at skabe de rette betingelser for at andre kan lykkedes er skønt.

Hvorfor valgte du at blive pædagog?

Glade og trivelige børn har en dejlig smittende effekt som jeg altid har elsket. Da jeg i tidernes morgen skulle vælge uddannelse, var det derfor naturligt at vælge noget med børn. Sidenhen er det blevet min drivkraft, at skabe miljøer hvor børns glæde og trivsel kan høres, ses og mærkes.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Det er så trist at se et lys blive slukket i børnenes øjne, når de bliver skældt ud. Jeg kan jo selv huske den fornemmelse jeg som barn fik i maven, når jeg blev skældt ud – det var virkelig, virkelig ikke rart. Omvendt kan jeg også huske de voksne, der fik mig til at have det godt i maven – det var dem, der aldrig skældte ud. Dem ønskede jeg altid kiggede på mig og snakkede med mig, for jeg fik det så godt med mig selv, når de gjorde det. Og jeg var klar til at gøre ALT det, de bad mig om, for deres ønsker lød ikke som krav, men mere som invitationer til, at vi kunne være sammen. Og det gad jeg virkelig godt. Sidenhen har mine erfaringer også vist mig, at jeg ALTID lykkedes bedst med mit arbejde, når jeg ikke skælder ud – for jeg kan desværre ikke helt frasige mig, at jeg gennem tiden har skældt ud.

Jeppe Kloster Larsen

Jeppe Kloster Larsen

En legende tilgang til både livet og undervisning er centrum, når Jeppe underviser. Som han siger: “At have det sjovt, mens man lærer er vigtigt!”

Jeppe Kloster Larsen er 25 år og færdiggjorde i sommers sin læreruddannelse. Vi har stillet ham et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når han blogger:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At se, hvordan børnene og de unge udvikler sig igennem skolelivet. Hvordan de får større forståelse af sig selv, de andre i klassen/på skolen og for fagene. Og at have det sjovt, mens man lærer – det gør generelt livet federe.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Når jeg giver noget til andre, så får jeg også noget selv. Jeg bliver klogere på mig selv, forstår verden på en ny måde og får lyst til at vide mere. Her er børn og unge mennesker helt fantastiske til at turde at give af sig selv, være vidensbegærlige og klar til at indgå i nye relationer. Det er et job som hele tiden forandrer sig, fordi man møder nye klasser hvert år.

Derudover så elsker jeg at have en legende tilgang til livet. Det får jeg i høj grad mulighed for i en praksis som lærer. Jeg ser læreruddannelsen/pædagoguddannelsen som en måde at lære at anskue andre mennesker på. En måde, hvor man bliver klogere ved at være i øjenhøjde og skabe et fælles tredje – med både selvindsigt og forståelse af fællesskabets præmisser.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Jeg synes det er vigtigt på grund af de mekanismer skældud sætter i gang. Man går i “forsvarsmode” – det har jeg mærket på egen krop og hos eleverne. De få gange jeg selv har skældt ud, så har jeg mærket en langt større dræning af kroppen. Så fra begge perspektiver er skældud en situation, der tager energi. Og det kan efterfølgende være meget svært at arbejde konstruktivt videre.

Jeg har tidligere arbejdet med udsatte børn og unge i Københavns Kommune i ‘Idrætsprojektet’. Her bliver der slet ikke overvejet skældud. Børnene og de unge har oplevet så mange nederlag, hvor de voksne – både lærere og forældre – ikke mener, at barnet agerer hensigtsmæssigt. De har derfor paraderne oppe, og for mange af dem tager det rigtig lang tid at åbne sig op og mærke motivation til igen at blive en del af civilsamfundet. Nogle gange reagerede visse af disse børn meget uhensigtsmæssigt ved at sparke på cykler, række ‘fuck’ ud af bilvinduet og blive sure og aggressive, når man spillede bold. Men når man havde tiden til at snakke med barnet om, hvad der skete, hvorfor det måske ikke var smart og hvad man måske kunne gøre i stedet? Så huskede disse børn det langt bedre. Denne forståelse af børn glæder jeg mig til at prøve mere af i en almindelig skolepraksis.

Nina Nordstrøm Rye

Nina Nordstrøm Rye

At opleve relationer, der blomstrer, og at være i øjenhøjde med børn og unge, er det Nina elsker allermest ved at undervise!

Nina Nordstrøm Rye er 31 år og lærerstuderende på 7. semester. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun blogger:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At opleve relationer, der blomstrer. Altså relationer, der udvikles på grund af handlinger eller udsagn fra mig, og når disse relationer spiller ind i undervisningen eller i elevernes indbyrdes relationer.

Hvorfor valgte du at læse til lærer?


 Jeg brænder for at opbygge relationer til børn og unge og at kunne have en hverdag, hvor jeg som menneske har indflydelse på mit arbejde. 
Lærerjobbet giver mig muligheden for, at min person og min tilgang til livet, konflikter og andre mennesker får betydning for, hvilke kompetencer andre udvikler til samme. Jeg brænder for at være i øjenhøjde med eleverne, men samtidig være den væg de skal spille bold op ad. En væg, der er med til at udfordre, udvikle og anerkende dem i interaktionen.

Jeg er oprindeligt uddannet grafisk designer, men efter nogle år i branchen kunne jeg mærke, at jeg manglede at have med mennesker at gøre i mit daglige liv. Efter flere år med praktikanter i oplæring blev det tydeligt, at kreativiteten kunne finde en form, der involverede interaktion og formidling.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?


Efter min første praktik på Taastrup Realskole blev jeg ansat på deltid, hvor jeg stod for billedkunstundervisningen i 4. klasserne. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at jeg elskede at undervise og ikke mindst indgå i og opbygge relationer med eleverne. Det blev dog også tydeligt, hvor meget jeg brugte mig selv som menneske i jobbet. Nogle timer var meget urolige og med flere konflikter. Jeg oplevede flere gange følelsen af, at det hele væltede for mig. At jeg mistede kontrollen. Jeg husker især én gang, hvor min lunte var fuldstændig opbrugt, og jeg pludselig råbte SÅ højt, at jeg fik helt ondt i maven. Jeg måtte forlade lokalet i afmagt og for ikke at græde foran eleverne. 
Jeg havde flere dage som denne – ikke alle så chokerende – men min praksis var fyldt med reprimander og skældud. Ofte gik jeg nedslået hjem med ondt i maven og følelsen af, at jeg var den dårligste lærer i verden.

Gennem min uddannelse blev jeg bekendt med forskellige teoretiske tilgange, der gav mig et indblik i mig selv som menneske i lærerrollen samt i relationsarbejdet med eleverne. Jeg fik både erfaring og en balast, der gav mig ro i mig selv. I min anden praktik arbejdede jeg bevidst med denne problematik og med at bevare roen. 

Jeg er nu nået til et sted, hvor jeg på mit arbejde (på en dagsbehandlingsskole) og i min seneste praktik oplever en balance mellem mit personlige jeg og mit professionelle jeg. Denne balance giver en ro og et overskud både i praksis og i min fritid.

Hvad siger læserne

Louise Hinrichsen
Lektor på Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

At være lærer eller pædagog er et af de mest komplekse og krævende erhverv. Hverken lærere, pædagoger eller elever trives i eller med skæld ud eller ønsker at skælde ud. Alligevel finder skældud sted. Hvorfor, hvordan, hvornår er centrale spørgsmål, der stilles af Skolen uden skælduds 3 forfattere Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen. Et betydningsfuldt og meget værdifuldt og inspirerende bidrag til at skabe forståelse for rammer, strukturer og stier, der er essentielle for børns positive, livsduelige og livskraftige udvikling.

Bogens styrke ligger i den smukt sammensatte mosaik og fine balance mellem børn og unge, læreres og pædagogers stemmer underbygget af forskningsrelevante resultater og de mange praksisfortællinger og håndterbar udviklede værktøjer, der gennemsyrer hele bogen.

Bogens budskab er tydeligt. Ingen handler altid professionelt, vi bliver alle sammen udfordret, vi kommer alle sammen til at skælde ud, men hvis vi skal ændre vaner, blive opmærksom på vores uhensigtsmæssige automatreaktioner, skal vi lære at blive bevidste om de uhensigtsmæssige fejlafstemmere og de betydningsfulde konsekvenser skældud kan og vil medføre.

Som underviser på læreruddannelsen kan jeg kun stærkt anbefale, at Skole uden skædud bliver en central del af de studerendes pensum, så de som kommende lærere føler sig bedre klædt på til at skabe positive, trygge og fagligt befordrende læringsrum, hvor alle elever kan blomstre, trives og tør føle sig trygge nok til at turde udforske også det svære, dybe vand.


Lis Rose
Lærer på Vestskolen i Faxe

Flere og flere børn trives ikke i skolen, og den gode relation mellem lærere og elever følger ofte heller ikke med – netop fordi skældud er en del af hverdagen. Denne gribende og lærerige bog sætter fokus på skælduds meget negative betydning, ikke bare for den udskældte, men ligeledes for omgivelserne.

Der gives mange rørende og rammende udsagn fra elever, lærere og pædagoger, som går lige i hjertet. Ved forskning og videnskab belyses det desuden, hvad der sker, når behovet for skældud opstår hos læreren eller pædagogen, og hvilken negativ effekt det har. Der gives også mange håndgribelige ideer til at ændre disse skældudmønstre.
Und dig selv at læse bogen, som forhåbentligt fremover bliver en flittig benyttet bog på lærer- og pædagoguddannelsen, hvor dette yderst relevante emne har været overset – alt for længe.

Jannie Moon Lindskov
Direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø

Det bedste ved Skole uden Skældud er, at man som læser ikke møder den løftede pegefinger eller de formanende ord – det er faktisk en bog helt uden skældud. Du kommer som læser med helt ind i klasselokalet og ud i skolegården, og det er de stærke eksempler kombineret med elevernes stemmer, der giver bogen den pædagogiske værdi og relevans, som der er behov for. En bog der taler direkte ind i både elevernes og de voksnes trivsel, og som kan anbefales til alle der gerne vil styrke sit pædagogiske lederskab og være med til at fremme de sunde og trygge undervisningsmiljøer.

Mikkel Kobberholm
Lærerstuderende

Enhver medvirkende i folkeskolen er nødsaget til at forholde sig kritisk overfor skældud af børn, hvis folkeskolen skal kunne bære det ansvar for vores samfund og folkestyre, som det er pålagt. Og ikke mindst overfor de børn som hver dag er i vores hænder. Skældud er ikke blot skadeligt for børns udvikling og trivsel, men står dertil i stærk kontrast med de demokratiske værdier som skal præge folkeskolen.

Skole uden skældud formår at lægge et fantastisk grundlag for en sådan kritisk refleksion, ved ikke blot at informativt komme omkring fænomenets årsager, effekter, og mulige indgreb, men også løbende invitere børneperspektiver og cases til at facilitere refleksion. Det er bestemt noget jeg gerne så have en større plads på læreruddannelsen.

Rasmus Edelberg
Landsformand for Skole og Forældre

Bogen fortæller og forklarer og viser med eksempler hvad idealet betyder: at bestræbe sig på at møde alle børn roligt og respektfuldt.

Det er altså en bog til de voksne, der bør kende sig selv og vil bidrage til en bedre verden i mødet med børnene. Ord skaber verden, så lad os bruge dem med omhu.
Vi kan smitte hinanden med venlighed gennem et oplyst sprogbrug og færre konflikter. Det begynder med børnene. Det bør vi alle øve os på og bidrage til. Her er en bog om hvorfor og hvordan man gør.

Thea Enevoldsen
Formand for Danske Skoleelever

Skole Uden Skældud beskriver mange af de usagte oplevelser og betragtninger, vi elever gør os. At når læreren ser sur ud, så rækker du IKKE hånden op, og når du kan høre læreren komme trampende ind mod klassen sætter vi os alle hurtigt på pladserne. At skulle være opmærksom på det i løbet af en hel skoledag er ikke altid rart. En skole uden skældud behøver ikke være utopi. Det handler om godt og meningsfuldt relationsarbejde mellem lærer og elev. Det giver en bedre og mere motiverende hverdag for alle i skolen.

Hans Henrik Knoop
Lektor, Aarhus Universitet, Ekstraordinær professor, North-West University, SA

Hårde ord er virkemidler, man primært bruger, når éns budskab ikke i sig selv er stærkt nok til at overbevise. Og når hårde ord ovenikøbet fremføres med høj stemmeføring, går kommunikationen ofte helt i stå. Som alle ved fra situationer, hvor nogen slår i bordet.
Skældud er som et verbalt slag i bordet. Det er en sidste nødløsning, efter at man har opgivet at prøve med det gode. Skældud kan ganske vist være et stærkt virkemiddel, som skaber en stærk reaktion, fordi det umiddelbart virker så truende. Og trusler kan selvfølgelig være nødvendige i ekstreme tilfælde. Men pædagogisk virker trusler i det store hele demotiverende, frastødende og mentalt lukkende – selv i tilfælde af at man retter ind efter dem. Som vi ved af egen erfaring! Fra skolen. Fra arbejdslivet. Fra familien. Børn kan ikke engang finde ud af at lege, hvis de lige er blevet skældt ud.

Jo bedre vi bliver til at overbevise med gode argumenter, des mindre skældud vil vi opleve. Og des bedre vil vi trives. Denne fremragende bog viser, at, og hvordan, det kan lade sig gøre. 

Rikke Svendsen Gregersen
Pædagog og MIL-koordinator på Signaturskolen i Esbjerg

Indholdsfortegnelsen alene giver mig endnu mere lyst til at arbejde for en praksis uden skældud. Særligt overskriften ”Børn kan ikke lege efter skældud” går lige i hjertet på mig.

 Både de voksnes og børnenes perspektiver om, hvordan skældud påvirker os beskrives tydeligt. Særligt børnenes udtalelser i bogen er rammende, da det er hos dem effekten af skældud forplanter sig, og det minder mig om, hvorfor jeg blev pædagog og hvorfor mit arbejde er så super vigtigt.

Bogen byder også på konkrete handle- og tænkemåder, der kan afløse skældud. Eksempelvis er der en grundig indføring i tretrinsmodellen (vær rolig, vær nysgerrig, vær hjælpsom), der understøttes af nogle gode praksiseksempler.

 Bogen er et ‘must read’ for alle, der arbejder med børn og unge.

 

Johanne Schmidt-Nielsen
Generalsekretær, Red Barnet
 

Skole uden Skældud er simpelthen en vigtig bog, som man bliver klogere af at læse. Ikke mindst ved brug af børnenes egne ord og oplevelser viser forfatterne os, hvor ødelæggende skældud er. For børns evne til at indgå i relationer, til at lære, for børns trivsel og selvværd. Og så er det oven i købet lykkedes at skrive uden løftede pegefingre. Bogen burde være pensum for alle, der har med børn at gøre. Tænk hvor meget, vi kan vinde ved at skabe skoler, hvor børn ikke er bange. Lad os komme i gang! 


Thorkild Thejsen
Fhv. chefredaktør, Fagbladet Folkeskolen
 

Med afsæt i skolens virkelighed og forskning viser forfatterne, hvor ødelæggende skældud er for børn og voksnes udvikling og trivsel. Med masser af eksempler, konkrete forslag og lige ud ad landevejen fortæller de, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at undgå skældud i skolen. 


Rasmus Holme Nielsen
Forperson v/ Lærerstuderendes Landskreds

Vi bør ikke decimere læreruddannelsen til at klargøre fremtidens lærere til at kunne agere i den nuværende skolevirkelighed – vi bør i endnu højere grad uddanne fremtidens lærere, som tør drømme om og som kan skabe en ny skolevirkelighed, som er bedre end den i dag. I bogen beskrives dette ideal levende og der fremsættes bud på, hvordan vi i praksis som kommende skolelærere kan skabe et skoleliv uden skæld ud. Tak for en velskrevet bog, som jeg utvetydigt kan bakke op som forperson for Lærerstuderendes Landskreds. 


Rani Bødstrup Hørlyck
Skoleleder, Søndervangskolen.

Bogen er fremragende skrevet, og jeg er vild med kombi’en af praksis, viden, erfaring og teori gennem årtier. Jeg bliver simpelthen klogere af at læse bogen – ja, jeg er faktisk ’solgt til stanglakrids’.

Jeg har spurgt mig sig selv om, hvorfor dette uhyre vigtige budskab overhovedet er issue anno 2020, når det i virkeligheden burde være indlysende i den måde, vi møder vores børn og unge på? 

I bogen udfordrer I os – alle os der går rundt og synes og tror på, at vi gør alt det rigtige (selvfølgelig i bedste hensigt). 

Med bogens praksiseksempler baseret på årtiers data, viden og observationer spejles vi i vores alt for forudindtagede- og fastlåste tilgange og -børnesyn, hvor vi i højere grad ubevidst kommer til at bidrage til ’solo-skab’ fremfor ’fællesskab’. Her får bogen os til at stoppe op. TAK for det!

Forløsende, befriende og betagende er det i bogen at opleve børnene og de unges stemmer, som ofte oplever virkeligheden helt anderledes, end vi (med de lutter gode intentioner) går og tror.

 Denne bog er en guldgrube til alle, der har mod og vilje til at udfordre sig selv – som professionel, forælder eller bare som én, der synes børn og unge er det dyrebareste, vi har.