Linnea Brammer er 27 år og blev færdiguddannet folkeskolelærer i juni 2020. Hun er uddannet i fagene dansk, idræt og kristendomskundskab i indskolingen.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Kort sagt vil jeg gerne være lærer fordi, jeg gerne vil have betydning for andre mennesker. Jeg husker tilbage på mine egne lærere, som har haft en kæmpe betydning for mig. Dét vil jeg gerne bringe videre til andre, uanset hvem man er og hvilke forudsætninger man har for at gå i skole. 

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde målrettet med alternativer til skældud?

Grundlæggende vil jeg gerne arbejde målrettet med alternativer til skældud fordi, når jeg har befundet mig i situationer, hvor jeg har skældt et barn ud, føler jeg et ubehag og efterfølgende kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan jeg ellers kunne have reageret og grebet situationen an. Jeg mener, at der altid er et bedre alternativ end skældud og hvor barnet eller eleven kan få noget konstruktiv og positivt ud af situationen.
Jeg har oplevet i mine praktikker under studiet, at i de situationer jeg har skældt ud, er det fordi følelserne har taget over, og at jeg har været bange for at miste kontrollen over klasserummet. Jeg har rigtig gode erfaringer med, at finde ud af hvad der gør, at følelserne tager over. På den måde får jeg skabt en bevidsthed om, hvornår jeg befinder mig i situationer, hvor jeg ser mig nødsaget til at bruge skældud som en udvej.

Hvad er det mest fantastiske ved at komme til at arbejde i skoleverdenen?

 Det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverden er, at kunne gøre en forskel.

Hvad kan gøre det svært ikke at skælde ud?

Det som jeg har oplevet, der kan gøre det svært ikke at skælde ud, er følelsen eller ideen om, at det hjælper lige nu og her. Derudover kan det være svært at lade være med at skælde ud, hvis man opfatter skældud som noget der understreger situationens alvor for eleven/eleverne. Altså en “ildebrandslukning” hvor jeg ved at skælde eleven ud, får slukket ildebranden lige her og nu, men den vil blusse op igen. Der er brug for en langsigtet løsning, og det mener jeg ikke, skæld ud er. Når jeg kommer til at skælde ud, er det fordi, jeg føler at jeg er kommet til kort, og ikke ved hvad jeg skal gøre, og måske føler mig presset på min person. Det bliver en ildebrandslukning og en metode som ikke hjælper læreren eller eleven på længere sigt. Det er en “lige nu og her”.

Hvor finder du inspiration?

Olga Dysthe og hendes tanker om det flerstemmige klasserum har inspireret mig meget til at tænke på eleverne som ressourcer for undervisningen og i lige så høj grad udvikling af deres sociale kompetence. At tænke eleverne som værende ligeværdige med læreren, og at det ikke er læreren som sidder med det endelige svar, taler ind i det med at finde alternativer til skæld ud.

Mie Kviesgaard er 25 år, og lærerstuderende på 8. semester på VIA University College i Aarhus – og hun har netop skrevet bachelor om at arbejde proaktivt med skældud. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden, i vores Facebook-gruppe og på Instagram.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Noget i mig har altid vidst, at jeg gerne ville være lærer. Jeg troede i nogle år, at jeg ville læse psykologi, men da jeg fik arbejde som pædagogmedhjælper i en børnehave, vidste jeg bare at jeg skulle arbejde med børn. Allerede dengang blev jeg introduceret til metoder som ICDP og DUÅ, og inden jeg startede på læreruddannelsen, havde jeg læst Louise Klinges Ph.D. Jeg brænder for at skabe positive relationer og samspil med børn, fordi det spreder sig som ringe i vandet. Jeg er nysgerrig på børn, og det er en hjertesag for mig at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor børn får aha-oplevelser og forlader undervisningen med en god følelse i maven. 

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde målrettet med alternativer til skældud?

Det er vigtigt, fordi forskning dokumenterer, hvilke negative konsekvenser skældud har for børns mentale sundhed, relationer, deltagelse og fremtid. Skældud er eksempelvis det samspil der påvirker lærer-elev-relationen mest i en negativ retning. Derfor skal vi stoppe med at skælde ud. Punktum. Men grunden til at dette punktum ikke kan afslutte mit svar på spørgsmålet er, at vi er oppe imod enorme biologiske og kulturelt indlejrede kræfter. Jeg har selv stået i situationer, hvor jeg har nået mit metodeloft og manglet værktøjer til at genskabe ro eller stoppe uhensigtsmæssig adfærd. 

 Hvad er det mest fantastiske ved at komme til at arbejde i skoleverdenen?

 Det mest fantastiske ved at komme til at arbejde i skoleverdenen er de børn, unge og voksne der befinder sig i den. Det er en gave at kunne understøtte den eksistentielle betydning mødet mellem børn og voksne har, og bidrage til at børn udvikler sig i en positiv retning både fagligt, socialt og personligt. Derudover bliver man som lærer aldrig færdig med at udvikle sig, hverken professionelt eller personligt. Jeg glæder mig til, at komme ud og afprøve noget af alt det jeg har lært på læreruddannelsen. 

Freja Hindø er 22 år, og lærerstuderende på 2. semester på VIA University College i Aarhus. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden, i vores Facebook-gruppe og på Instagram.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

eg har valgt at starte på Læreruddannelsen, fordi jeg brænder for relationer, og fordi jeg er nysgerrig på, hvordan de kan udvikle sig. For mig er relationer det, der danner grundlag for hele min verden. Det er igennem relationer, at jeg forstår andre og forstår mig selv. I jobbet som lærer har jeg en drøm om at skabe venlige, understøttende og positive relationer til mine elever. En drøm som jeg på Læreruddannelsen hver dag øver mig på at realisere.   

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde målrettet med alternativer til skældud?

Jeg synes det er vigtigt, da jeg ikke tror, at der er nogle som vælger skældud til – Men nærmere ikke har redskaber nok i forsøget på at vælge det fra. Dette inklusiv mig selv. Derfor handler det om at tilegne sig og indøve så mange alternativer til skældud som muligt, for på den måde at styrke ens handlekompetence. Denne øvelse mener jeg bør praktiseres tidligt, og især i årene under uddannelse. 

I den forbindelse har jeg et håb om, at der på Læreruddannelsen, skal være et langt større fokus på skældud; hvorfor det sker, hvilke konsekvenser det kan medføre og hvilke metoder som kan stå i stedet for. Et håb jeg ønsker at være med til udbrede, i forsøget på at bidrage konstruktivt til implementeringen af veje til mindre skældud blandt lærerstuderende.  

Hvad er det mest fantastiske ved at komme til at arbejde i skoleverdenen?

Det mest fantastiske er, at børn og voksne har mulighed for, i det unikke samspil som foregår, at udvikle sig, vokse og modne sammen. Som tidligere nævnt står relationen mellem læreren og eleven, som det mest dyrebare for mig i mit kommende virke som lærer. Jeg har oplevet den magi, som opstår ved en tryg, afbalanceret og kærlig relation. Den magi er fantastisk, og vigtigheden af denne type relationer tåler ingen sammenligning efter min mening.

Jeg søgte ind på lærerstudiet, fordi jeg mener, at gode relationer er berigende. Jeg vil gerne være med til at skabe gode relationer, og lige netop dét, mener jeg, at jeg har rig mulighed for i skoleverdenen.

For mig er det en ganske unik mulighed, at jeg kan gå et arbejdsliv i møde, hvor jeg kan være en del af så mange børns hverdag. En hverdag jeg både kan og vil være med til præge i så positiv retning som muligt. 

Mari Lura Elvedahl er 47 år og lærer på Sørbø Skole, der ligger i Sandnes i Norge. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden og i vores Facebook-gruppe:

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Jeg har alltid vært glad i barn og det å få kunne ta del i en barnehverdag har alltid gledet meg og ble hovedgrunnen til at jeg valgte å bli lærer.  

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde målrettet med alternativer til skældud?

Bakgrunnen for å engasjere meg ekstra i å arbeide målrettet mot alternativer til skældud er at min stilling som spesiallærer har gitt meg mulighet til å observere og se inn i ulike klasserom:

Jeg har sett og erfart klasserom der elevene bobler over av læringsglede, er trygge og har en lærer som respekterer dem. Lærere som er genuint opptatt av elevene. Elever som er snille med hverandre og som respekterer hverandre. Slike klasserom er det en fryd å være i. 

Jeg har også erfart det motsatte – der lærer bruker kjeft og straff som virkemidler for å holde ro og orden. I slike klasserom blir det brukt sarkasme og forskjellsbehandling, med elever som blir rolige fordi de frykter en lærer som  bruker disse metodene (skældud og straff). Elevene i disse klasserommene viser liten læringsglede og ønsker heller å være med ut av klasserommet enn å være inne hos læreren. Disse elevene viser lite omsorg for hverandre. 

Det at elevene kan møte så totalt forskjellige hverdager i en og samme skole, gjør at vi er helt nødt til å arbeide målrettet mot det å bruke skældud. Å se trygge elever og glade lærere som sammen klarer å skape magi i klasserommet, gir meg stor tro på viktigheten av å jobbe for en skole som er fri for skældud.

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

Det er fantastisk å få lov til å jobbe som lærer – og få møte elevene der de er! Når jeg får kjenne på at jeg kan være med på å løfte elever, få lov til å være en forskjell for dem, og være en voksen som bryr seg om hvordan de virkelig har det. Å møte små elever som virkelig er glade for å se deg – da kjenner jeg at jeg har verdens beste jobb! 

Mette Egelund Olsen er 48 år og lærer på Søholmskolen i Birkerød. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden og i vores Facebook-gruppe:

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Jeg havde et ønske om at arbejde med børn, da jeg skulle vælge studieretning. Jeg synes, børns umiddelbarhed er fantastisk. Valget faldt på lærerseminariet, men jeg kunne også være landet på pædagogseminariet. For mig var det ønsket om at arbejde med børn, der var det vigtigste. Og at det endte med lærerseminariet, relaterer sig nok til min egen folkeskoletid, som jeg har mange gode minder fra.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Jeg ikke kender nogen, der bryder sig om at blive skældt ud. Hverken børn eller voksne. Derudover kender jeg heller ikke nogen, der bryder sig om at skælde ud – så vi står med et samspil, hvor ingen af aktørerne profiterer af måden at være sammen på. Det giver, for mig, al mulig grund til at arbejde med alternativer.

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

Jeg elsker at arbejde i folkeskolen. Sjældent oplever man, at to dage i træk er ens – bare det i sig selv er fantastisk. Men intet slår råstoffet, der kommer ind ad døren – eleverne. Det er jo fantastisk, hvad de byder ind med. De kommer for at have en god dag – og hvis man taler ind i det, får man jo en verden igen.

Hele grundlaget for mit arbejde med børn er, at “børn gør det godt, når de kan”. Børnene har de bedste intentioner, når de går ind ad døren. Så kan der ske alverdens ting undervejs, men deres udgangspunkt er at gøre det godt og få en god dag. Med det udgangspunkt bliver det nemmere for mig at gå nysgerrigt ind i at hjælpe børn, for hvem det måske ikke kører gnidningsfrit.
Jeg bruger generelt mig selv i mit arbejde: Hvordan ville jeg have det med at blive mødt på en given måde? Trives jeg med det? Vokser jeg af det? Hvis jeg har svært ved at komme i mål med en opgave, hvis jeg ligefrem ikke lykkedes – hvordan ønsker jeg så selv at blive mødt?

Rikke Svendsen Gregersen er 46 år, uddannet pædagog og koordinator for Målrettede Inkluderende Læringsmiljøer (MIL) på Signaturskolen i Esbjerg. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden og i vores Facebook-gruppe:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At skabe processer og forløb, som er med til at skabe trivsel og udvikling. At se børn lykkedes med noget, de måske i noget tid har haft virkelig svært ved, er en kæmpe drivkraft for mig. Og at være med til at skabe de rette betingelser for at andre kan lykkedes er skønt.

Hvorfor valgte du at blive pædagog?

Glade og trivelige børn har en dejlig smittende effekt som jeg altid har elsket. Da jeg i tidernes morgen skulle vælge uddannelse, var det derfor naturligt at vælge noget med børn. Sidenhen er det blevet min drivkraft, at skabe miljøer hvor børns glæde og trivsel kan høres, ses og mærkes.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Det er så trist at se et lys blive slukket i børnenes øjne, når de bliver skældt ud. Jeg kan jo selv huske den fornemmelse jeg som barn fik i maven, når jeg blev skældt ud – det var virkelig, virkelig ikke rart. Omvendt kan jeg også huske de voksne, der fik mig til at have det godt i maven – det var dem, der aldrig skældte ud. Dem ønskede jeg altid kiggede på mig og snakkede med mig, for jeg fik det så godt med mig selv, når de gjorde det. Og jeg var klar til at gøre ALT det, de bad mig om, for deres ønsker lød ikke som krav, men mere som invitationer til, at vi kunne være sammen. Og det gad jeg virkelig godt. Sidenhen har mine erfaringer også vist mig, at jeg ALTID lykkedes bedst med mit arbejde, når jeg ikke skælder ud – for jeg kan desværre ikke helt frasige mig, at jeg gennem tiden har skældt ud.

Jeppe Kloster Larsen er 25 år og færdiggjorde i sommers sin læreruddannelse. Vi har stillet ham et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når han blogger:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At se, hvordan børnene og de unge udvikler sig igennem skolelivet. Hvordan de får større forståelse af sig selv, de andre i klassen/på skolen og for fagene. Og at have det sjovt, mens man lærer – det gør generelt livet federe.

Hvorfor valgte du at blive lærer?

Når jeg giver noget til andre, så får jeg også noget selv. Jeg bliver klogere på mig selv, forstår verden på en ny måde og får lyst til at vide mere. Her er børn og unge mennesker helt fantastiske til at turde at give af sig selv, være vidensbegærlige og klar til at indgå i nye relationer. Det er et job som hele tiden forandrer sig, fordi man møder nye klasser hvert år.

Derudover så elsker jeg at have en legende tilgang til livet. Det får jeg i høj grad mulighed for i en praksis som lærer. Jeg ser læreruddannelsen/pædagoguddannelsen som en måde at lære at anskue andre mennesker på. En måde, hvor man bliver klogere ved at være i øjenhøjde og skabe et fælles tredje – med både selvindsigt og forståelse af fællesskabets præmisser.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Jeg synes det er vigtigt på grund af de mekanismer skældud sætter i gang. Man går i “forsvarsmode” – det har jeg mærket på egen krop og hos eleverne. De få gange jeg selv har skældt ud, så har jeg mærket en langt større dræning af kroppen. Så fra begge perspektiver er skældud en situation, der tager energi. Og det kan efterfølgende være meget svært at arbejde konstruktivt videre.

Jeg har tidligere arbejdet med udsatte børn og unge i Københavns Kommune i ‘Idrætsprojektet’. Her bliver der slet ikke overvejet skældud. Børnene og de unge har oplevet så mange nederlag, hvor de voksne – både lærere og forældre – ikke mener, at barnet agerer hensigtsmæssigt. De har derfor paraderne oppe, og for mange af dem tager det rigtig lang tid at åbne sig op og mærke motivation til igen at blive en del af civilsamfundet. Nogle gange reagerede visse af disse børn meget uhensigtsmæssigt ved at sparke på cykler, række ‘fuck’ ud af bilvinduet og blive sure og aggressive, når man spillede bold. Men når man havde tiden til at snakke med barnet om, hvad der skete, hvorfor det måske ikke var smart og hvad man måske kunne gøre i stedet? Så huskede disse børn det langt bedre. Denne forståelse af børn glæder jeg mig til at prøve mere af i en almindelig skolepraksis.

Nina Nordstrøm Rye er 31 år og lærerstuderende på 7. semester. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun blogger:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At opleve relationer, der blomstrer. Altså relationer, der udvikles på grund af handlinger eller udsagn fra mig, og når disse relationer spiller ind i undervisningen eller i elevernes indbyrdes relationer.

Hvorfor valgte du at læse til lærer?


 Jeg brænder for at opbygge relationer til børn og unge og at kunne have en hverdag, hvor jeg som menneske har indflydelse på mit arbejde. 
Lærerjobbet giver mig muligheden for, at min person og min tilgang til livet, konflikter og andre mennesker får betydning for, hvilke kompetencer andre udvikler til samme. Jeg brænder for at være i øjenhøjde med eleverne, men samtidig være den væg de skal spille bold op ad. En væg, der er med til at udfordre, udvikle og anerkende dem i interaktionen.

Jeg er oprindeligt uddannet grafisk designer, men efter nogle år i branchen kunne jeg mærke, at jeg manglede at have med mennesker at gøre i mit daglige liv. Efter flere år med praktikanter i oplæring blev det tydeligt, at kreativiteten kunne finde en form, der involverede interaktion og formidling.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?


Efter min første praktik på Taastrup Realskole blev jeg ansat på deltid, hvor jeg stod for billedkunstundervisningen i 4. klasserne. Det blev hurtigt tydeligt for mig, at jeg elskede at undervise og ikke mindst indgå i og opbygge relationer med eleverne. Det blev dog også tydeligt, hvor meget jeg brugte mig selv som menneske i jobbet. Nogle timer var meget urolige og med flere konflikter. Jeg oplevede flere gange følelsen af, at det hele væltede for mig. At jeg mistede kontrollen. Jeg husker især én gang, hvor min lunte var fuldstændig opbrugt, og jeg pludselig råbte SÅ højt, at jeg fik helt ondt i maven. Jeg måtte forlade lokalet i afmagt og for ikke at græde foran eleverne. 
Jeg havde flere dage som denne – ikke alle så chokerende – men min praksis var fyldt med reprimander og skældud. Ofte gik jeg nedslået hjem med ondt i maven og følelsen af, at jeg var den dårligste lærer i verden.

Gennem min uddannelse blev jeg bekendt med forskellige teoretiske tilgange, der gav mig et indblik i mig selv som menneske i lærerrollen samt i relationsarbejdet med eleverne. Jeg fik både erfaring og en balast, der gav mig ro i mig selv. I min anden praktik arbejdede jeg bevidst med denne problematik og med at bevare roen. 

Jeg er nu nået til et sted, hvor jeg på mit arbejde (på en dagsbehandlingsskole) og i min seneste praktik oplever en balance mellem mit personlige jeg og mit professionelle jeg. Denne balance giver en ro og et overskud både i praksis og i min fritid.