Ambassadører for Skole uden Skældud

En bog og en bevægelse.

Skole uden Skældud er skrevet af børneforsker og lærer Erik Sigsgaard, børne- og skoleforsker Louise Klinge, og lærer og skolekonsulent Mette Thor Jørgensen. Læs her om forfatterne og samarbejdet.

Og der er er mange flere med på rejsen. I den næste tid præsenterer vi løbende ambassadørerne:

Rikke Svendsen Gregersen

Rikke Svendsen Gregersen

At skabe en skole, hvor børns glæde og trivsel kan høres ses og mærkes er en af de drivkræfter, der hver morgen sender Rikke glad på arbejde!

Rikke Svendsen Gregersen er 46 år, uddannet pædagog og koordinator for Målrettede Inkluderende Læringsmiljøer (MIL) på Signaturskolen i Esbjerg. Vi har stillet hende et par spørgsmål så I ved, hvem der sidder bag tasterne, når hun skriver indlæg her på hjemmesiden og i vores Facebook-gruppe:

Hvad er det mest fantastiske ved at arbejde i skoleverdenen?

At skabe processer og forløb, som er med til at skabe trivsel og udvikling. At se børn lykkedes med noget, de måske i noget tid har haft virkelig svært ved, er en kæmpe drivkraft for mig. Og at være med til at skabe de rette betingelser for at andre kan lykkedes er skønt.

Hvorfor valgte du at blive pædagog?

Glade og trivelige børn har en dejlig smittende effekt som jeg altid har elsket. Da jeg i tidernes morgen skulle vælge uddannelse, var det derfor naturligt at vælge noget med børn. Sidenhen er det blevet min drivkraft, at skabe miljøer hvor børns glæde og trivsel kan høres, ses og mærkes.

Hvorfor synes du, at det er vigtigt at arbejde med alternativer til skældud?

Det er så trist at se et lys blive slukket i børnenes øjne, når de bliver skældt ud. Jeg kan jo selv huske den fornemmelse jeg som barn fik i maven, når jeg blev skældt ud – det var virkelig, virkelig ikke rart. Omvendt kan jeg også huske de voksne, der fik mig til at have det godt i maven – det var dem, der aldrig skældte ud. Dem ønskede jeg altid kiggede på mig og snakkede med mig, for jeg fik det så godt med mig selv, når de gjorde det. Og jeg var klar til at gøre ALT det, de bad mig om, for deres ønsker lød ikke som krav, men mere som invitationer til, at vi kunne være sammen. Og det gad jeg virkelig godt. Sidenhen har mine erfaringer også vist mig, at jeg ALTID lykkedes bedst med mit arbejde, når jeg ikke skælder ud – for jeg kan desværre ikke helt frasige mig, at jeg gennem tiden har skældt ud.